Med udgangspunkt i den digitale tidsalders fokus på optimering, hvor digital optimering kan betyde en reducering og forenkling af velkendte strukturer, vil udstillingen sætte fokus på betydningen af variation og diversitet som et eksistentielt grundvilkår.

Digital optimering kan f.eks. udspille sig velmenende i ambitionen om det papirløse samfund, eller i de digitale kommunikationsformers indflydelse på sproget, som når stickers og emojis komprimerer sætninger og beskrivelser af situationer og følelser. Gennem et sammensat billedsprog med både analoge og digitale elementer samt en collage-inspireret udstillingsarkitektur, vil udstillingen udforske konsekvenserne af optimering som en reducerende handling.

I biologiens verden sker også en reducering: Den aktuelle biodiversitetskrise er en direkte konsekvens af vores over måde & evne levevis, og vi er godt i gang med at udtømme jordens geologiske og biologiske resurser. Her gavner kun at reducere vores egne behov. Dyre- og plantearter uddør med en hast, der er uden fortilfælde i menneskets historie, og genetiske resurser forsvinder, som vi aldrig får tilbage. Men mangfoldighed og genetisk diversitet er et vigtigt livsreservoir for alle organismer, for uden en omfattende genetisk variation kan en organisme i sidste ende miste evnen til at udvikle sig.

Æbletræer er som menneskebørn: resultatet af en plantet kerne er et helt unikt resultat med gener fra en moder- og faderplante. Der er gennem tiden registreret 7000 forskellige æble-sorter, men den kommercielle produktion af æbler i dag er generelt koncentreret om blot to sorter, Red Delicious og Golden Delicious. Den genetiske mangfoldighed er løbende blevet udhulet og dermed er æblets

naturlige sygdomsresistens også forringet. Derfor vender forskere blikket på den vilde oprindelse af spiseæblet, æblesorten Malus Sieversii, som netop er resistent overfor mange sygdomme og skadedyr. Ved krydsning af gener fra den aktuelle og oprindelige art, kan der produceres mere hårdføre og sunde æblesorter, end vi ser i dag. Det vil sige ved at genaktivere tidligere tiders diversitet, kan man altså styrke den aktuelle og fremtidige plante-produktion.

Mennesket består i dag stadig af 5-10% neanderthaler. Med ANNURCA ønsker jeg at fremhæve, hvordan der i naturen findes en mangfoldighed af arter, som repræsenterer en mangfoldighed af geografiske oprindelser og genetisk diversitet, udsprunget både af klimaændringer og menneskets foretagsomhed. Annurca menes at være verdens ældste kendte æblesort, først benævnt Mala Orcula eller Underverdenens Æbler af Plinius den Ældre, fordi de voksede i Orco-regionen, hvor det formodes at Helvedes Porte fandtes. I efterfølgende skrifter blev betegnelsen Mala Orcula til Anorcola som blev Annurcola som blev til Annurca. Æblet har både historisk og symbolsk flere betydninger: Newton formulerede tyngdeloven efter han så et æble nedfalde. I nordisk mytologi vogter Idun de gyldne æbler, der skænker evig ungdom. Angiveligt som den forbudte frugt i Paradisets Have gør æblet mennesket i stand til at skelne mellem godt og ondt.

Med æblets mangefacetterede udvikling og symbolik som omdrejningspunkt kan ANNURCA som samlet værk anskues som længslen efter en verden, hvor det at optimere også kan betyde at styrke menneskets og naturens evne til at rumme mangfoldighed og flertydighed.